Det var en god oplevelse at spille de to første The Golden Ratio-koncerter i sidste uge. Der er tre mere på programmet. Ingen af de 5 koncerter vi spiller dette efterår ligner hinanden – hverken når det kommer til stedet vi spiller, eller besætningen på scenen.

De tre chancer for at høre os live er:

1/11 – Trinitatiskirken, København
4/11 – Rust, København
12/11 – Gimles café, Roskilde

Mit liv er propfyldt med musik. Det er smukt.

Godsøndagmorgen herfra!

* = The Golden Ratio mini-version
** = The Golden Ratio maxi-version

Jeg kan faktisk slet ikke huske om jeg har fået reklameret for The Golden Ratios Facebook-profil her på bloggen. Her er den, reklamen. Klik forbi, og følg os på DENNE side.

Vi knokler virkelig med mange ting bag kulisserne lige nu. Jeg kan melde, at det ser ud til at vores EP (skal den måske døbes They Made a Desert and Called it Peace? Mjaeij…)  snart udkommer, vi har fået plottet lidt koncertdatoer i kalenderen. Mere nyt, meget snart.

I skrivende stund hører jeg i øvrigt den nye Beirut-plade, og nyder den ganske meget. Tjek et lille eksempel her. Hvad lytter I til for tiden, derude?

For at komme af med lidt berøringsangst tror jeg såmænd lige jeg vil uploade en hurtig optagelse af en sang jeg begyndte at skrive på imorges. Den er langt fra færdig, skal det lige siges. Der mangler eksempelvis et omkvæd. Tænker at den måske kan bruges til The Golden Ratio, og at Lovisa således kan overtage den herfra.

Here goes (jeg ved ikke hvor lyd- og billedside ikke er i sync når man uploader til YouTube …oh well) : KLIK.

Som det – lettere demonstrativt – fremgår af billedet herover, har jeg arbejdet på min soloplade på hjemmefronten idag. Jeg kasserer langt mere end jeg gemmer. Er i virkeligheden i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet gemmer noget som helst fra de timer jeg har arbejdet i dag. Det er ikke fordi jeg er i tvivl om sangene – tværtimod føles det som om dokumentationen af disse ikke yder dem retfærdighed. Grrrr. Frustrerende skulle jeg hilse at sige.

prove to me I’m not gonna die alone
put your arm around my collarbone
and open the door

don’t lie to me if you’re putting the dog to sleep
that pet you just couldn’t keep
and couldn’t afford.

well prove to me I’m not gonna die alone
unstitch that shit I’ve sewn
to close up the hole that tore through my skin

well my trust in you is a dog with a broken leg
tendons too torn to beg for you to let me back in

you said, “I can’t prove to you you’re not gonna die alone
but trust me to take you home
to clean up that blood all over your paws

you can’t keep running out
kicking yourself off the bed
kicking yourself in the head
because you’re kicking me too”

put your trust in me,
I’m not gonna die alone
put your trust in me
I’m not gonna die alone… I don’t think so…

Idéen om denne blogpost udspringer egentlig fra, at jeg har sovet ganske forfærdeligt i nat. Jeg havde først tænkt mig at genposte det strålende The Antlers-nummer Every Night My Teeth are Falling Out, men så blev jeg mindet om Stærosaurus.

Jeg (håber jeg) har lovprist Stærosaurus ved tidligere lejlighed, og jeg har længe haft det sådan, at manden bag projektet, Andreas Stær, samt Lasse Aagaard fra Den Fjerde Væg er de to dansk-skrivende sangskrivere der rammer mig mest.

Det er lidt svært at vælge hvilke af Andreas’ sange jeg skal poste, men denne får altid, altid skovlen under mig:

Stærosaurus’ to aldeles glimrende EP’er kan høres i deres fulde længde her og her.

- så er det gjort. Der er et par stykker mere hvor de kommer fra. Håber i øvrigt at kunne vende tilbage med gode The Golden Ratio-nyheder snarest.