Klar, parat, syng!


Den sidste stribe dage har været en hektisk affære, men til gengæld propfyldt med musik. Dagens morgenkaffe smager som om jeg har fortjent den. Stemmebånd og hørelse er en anelse flossede, men jeg sidder med en rigtig god fornemmelse, da jeg nød de sidste par dages koncerter meget.

I onsdags havde vi en mindre marathon-øver med ENTAKT for at blive klar til forårsturnéens første stop i Albertslund. Da vores gamle tangent-bestyrer Nicolai kvittede bandet, til fordel for et andet projekt kaldet familieliv, har vi skulle finde en ny mand til keyboard-posten. Heldigvis endte det med at en gut, ved navn Søren Gemmer, var frisk på at give det et skud – og hvilken udsøgt fornøjelse det har været at få ham med! Hans slags hænger ikke på træerne.

Torsdag sad øveren fra aftenen før stadig lidt kroppen, men ikke desto mindre var der to koncerter der skulle spilles. Først en solokoncert i Kunsthallen Nikolaj (dobbeltkoncert med Peter Brandt), og senere på aftenen en ENTAKT duo-koncert på Stengade (som opvarmning for A Kid Hereafter)

Begge koncerter var rigtig gode, behagelige, ganske intense oplevelser, og det er nu skønt at blive mødt af venlige folk når man kommer ud for at lufte sine sange. Uden at skulle hænge andre Københavnske spillesteder ud, så kunne visse af dem godt lære lidt af den måde Stengade bliver kørt på i disse dage. Hvis musikerne der skal optræde er glade, er chancen for gode koncerter større. Dejligt. Kunsthallen er virkelig også et oplagt sted at spille koncerter af mere afdæmpet karakter. Det må gentages ved lejlighed.

A Kid Hereafter (med Sys Bjerre) laver lydprøve på Stengade

I går gæstede vi så Forbrændingen, da vi spillede årets første fuldt elektrificerede koncert med ENTAKT. Det var en dejlig oplevelse, som jeg tror vi allesammen nød.

Forbrændingen er virkelig et glimrende sted at spille. Faciliteterne er helt i top, og personalet på stedet en flok søde, rare mennesker. Så er tingen bare, at det – for to så relativt små navne som os og Altmodisch (som vi er på tour med) – er virkelig svært at trække publikum til Albertslund. Vi har spillet der adskillige gange, og hver gang har publikum haft godt albuerum. Det er vilkårene som uetableret navn.

Ikke desto mindre føltes det dog skønt at spille for dem der var troppet op, og jeg glæder mig allerede til næste stop på touren som er Musikcaféen i Århus, på torsdag. Det var dejligt at puste nyt liv i gamle sange, at få testet lidt nye sager, og bare i det hele taget spille vores musik for folk.

Sidst men ikke mindst er Altmodisch en flok satans venlige og dygtige gutter, som jeg glæder mig meget over at være på turné med.

I småstressede musiksituationer kan kaffe en kop kaffe være en redningsplanke

Her er (i grove træk) hvad jeg/vi spillede ved de forskellige koncerter:

Kunsthallen Nikolaj

Piteraq (20 Blå Celcius)
Sidste Skib I Oktober
Bygdebarn
Med En Smittende Sang Indeni
Dags Dato
Lad Jorden Æde De Dansende!
Postkort Fra Venedig, Under Vand
Kvinden & De Dansende Blade
Kunsten At Slippe Taget

Stengade

El Clásico
Kunsten At Slippe Taget
Europa
Lad Jorden Æde De Dansende!
Postkort Fra Venedig, Under Vand
Modpolen
Størrelse 43
Det Regner I Mit Hjerte (CV Jørgensen cover)

Forbrændingen

Størrelse 43
Modpolen
Hvordan Jeg Begyndte At Ryge
Vinterbrud
El Clásico
Kunsten At Slippe Taget
Kvinden & De Dansende Blade
Vi Ville Synge Verden En Opsang
Europa
Zimmerman
Fyrværkeri
– – – – – – – –
Lad Jorden Æde De Dansende!

Advertisements

About Jonas Villumsen

Erm.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s