Tanker om ENTAKT

I går gjorde jeg noget, jeg ellers aldrig gør; jeg hørte ENTAKT. Selvfølgelig lytter jeg en masse til vores musik mens vi indspiller det, men jeg har altid haft det sådan, at når det først er sendt ud i verden, så har jeg ikke behov for selv at høre det.

Dog har Kristian og jeg længe (vist nærmest flere år…) snakket om, at det kunne være sjovt at tage en aften med en flok øl, og så høre hele kataloget igennem. Fra de tidligste demoer til de seneste optagelser. Det fik vi så endelig gjort i går. Det var en yderst interessant oplevelse.

Sikke en udvikling der er sket. Det var helt umuligt at genkende mig selv i de tidligste ting, og jeg er ret overbevist om at Kristian sad med samme fornemmelse. Samtidig var det også virkelig en overraskende oplevelse at høre Træerne Vokser Ind I Himlen. Jeg havde aldrig forestillet mig at den plade lød sådan. Sikke en monstrøs satan. Jeg kan godt forstå at den delte vandene da den udkom. Selv nød jeg mest genhøret med sangene ‘…Så Glemmer Jeg’ og ‘Forsvindingspunktet’.

Da vi nåede frem til På Bagsiden Af Europa begyndte det at stikke en lille smule i hjertet.

Kommercielt set var den alt andet end en succes – ganske lige som mange andre danske plader i den periode. Jeg husker det som at det album udkom lige da hele pladebranchen kæntrede, og jeg husker tydeligt begravelsesstemningen på pladeselskabet.

Rent musikalsk var det også et skridt i en retning, der ikke ligefrem lå mere til højrebenet, når det kom til chancerne for hits og airplay. Der er ikke den samme slags himmelstræbende omkvæd som på Træerne, og albummet har tydeligvis ikke samme klare, brede appel på trods af ganske lyse lydbilleder. Ydermere kunne man også mærke at vi ikke var “nye” længere da vi nåede frem til releasen, og det lille hul vi fik slået med debutalbummet var lukket igen.

Man kommer let til at måle succes i salgstal. Måske derfor var dét album i min hukommelse blegnet en del, men det gik op for mig i går hvor umådeligt stolt jeg er over mange af de sange det indeholder.

Det var en oplevelse for mig at høre sange som ‘Magma’, ‘Skyts’, ‘Legende På Løvefødder’, ‘Japansk Løn’ og ‘Tre Alen Fra Skafottet’ (inkl. det efterfølgende ghosttrack ‘På Bagsiden Af Europa’) – det er simpelthen nogle af de sange og produktioner jeg er allermest stolt af at have skabt, overhovedet.

Derfor gjorde det en smule ondt i venstre side af brystet, da jeg sidder med en fornemmelse af at dét album aldrig kom videre fra vuggen. Jeg synes det er det bedste vi hidtil har udgivet, og blev igår overbevist om at jeg vil gøre en indsats for at de sange på én eller anden måde kan få lov at leve deres eget liv.

Ellers går det godt…

Advertisements

About Jonas Villumsen

Erm.
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

2 Responses to Tanker om ENTAKT

  1. Jakob says:

    Kunne godt forestille mig, at det må være en flad fornemmelse ikke at få den helt store respons/de store salgstal, når man har lavet noget, man ellers er rigtig stolt af. Jeg synes nu også, det er en rigtig spændende plade – især ‘Japansk Løn’ og ‘Hvordan jeg begyndte at ryge’ har en særlig stemning, synes jeg. Glæder mig, til der kommer nye fra jer.

  2. Jeg bliver glad når jeg hører folk har lyttet til den! – “Ryge-sangen” har jeg i virkeligheden også en lille svaghed for, selv. Tror det må være den eneste sang jeg har skrevet der ikke indeholder mere end 3 akkorder 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s