Introducing the band (og andre strøtanker)

Fra venstre: Magnus, Søren, Jesper

På et tidspunkt var jeg ganske meget i tvivl om hvorvidt dette musikalske projekt, som nu så småt er ved at blive søsat, skulle bære mit eget navn eller et mere projekt-klingende navn. Jeg endte som bekendt op med mit eget, hvilket dog nok lige så meget skyldtes at jeg ikke kunne finde på et projektnavn, jeg var tilfreds med. Så vænnede jeg mig til tanken om at præsentere musikken med “Jonas Villumsen” som afsender, selv om det indebærer den fare, at folk måske antager at det er klassisk akustisk guitar-singer/songwriter vi er ude i. Det er vi som bekendt ikke.

Nu er jeg blevet lidt i tvivl igen, dog af andre grunde. Sagen er jo den, at jeg spiller ganske fast med tre helt igennem fremragende musikere – som udover at være fremragende musikere også bare er ekstremt rare mennesker. De tre herrer (på billedet herover) har også meget stor indflydelse på hvordan min musik lyder. De spiller på de fleste af mine indspilninger og ikke mindst når det kommer til live-udtrykket kan deres fingeraftryk jo findes i tusindfold. På den måde ville jeg ønske, navnet signalerede at vi er flere mennesker om at få musikken til at klinge.

Samtidig er der dog det, at disse sange nok føles en tand mere personlige for mig end eksempelvis Entakt-materialet. Ikke fordi de gamle sange ikke betyder noget for mig, men dette kommer lige nogle centimeter tættere på – og på den måde giver det mere mening at jeg figurerer som den primære afsender.
Måske er løsningen at komme op med noget à la Nick Cave & The Bad Seeds. Eller. I ved.

Jeg giver et evigt abonnement af gratis downloads til den, der kommer op med den gyldne løsning…

Tilbage til bandet. De fortjener lige at blive introduceret på skift på skrift også. De er fantastiske, så er det sagt. Here goes, alfabetiseret (efter fornavn, hvis nogen skulle være i tvivl!) og alting:

Jesper Thorn tager sig af bassen. Til tider kontra-versionen, men som oftest den elektriske model. Fælles for mine tre bandmedlemmer er, at de lever et musikalsk dobbeltliv, som både byder på mere eller mindre rendyrket jazz såvel som regulær pop/rock/indie. Således spiller Jesper eksempelvis med den glimrende jazzpianist August Rosenbaum, men har også samtidig et meget lovende, stemningsfuldt projekt med sin bedre halvdel under navnet YouKillingMe.

Magnus Hylander Friis er min trommeslager. Udover at være min kaffe-partner in crime slår han sine folder i det virkelig interessante (og virkelig seje) syrejazz-projekt Orpheus (læs Gaffas anmeldelse af deres seneste album her), med hvem han blandt andet har vundet en DMA. Samtidig er han en af bestyrerne i en mere electro/synth-poppet boldgade, kaldet Polypotion.

Søren Gemmer er tangent-bestyrer. Keys/synth/klaver/alskens elfenben og ibenholt. Derudover er han intet mindre end en fremragende komponist og har for nylig udgivet sin første soloplade ‘At First’. Om man, som udgangspunkt, er til jazz eller ej, vil jeg på det varmeste anbefale at give denne plade et lyt. Det er velspillet, velskrevet og fremfor alt rørende musik der gemmer sig i rillerne.