3 dage, 3 forskellige koncerter

I slutningen af denne måned spiller jeg en lille live-tretrinsraket, i form af tre forskelligartede koncerter, tre dage i træk:

29. august – Christianias Børneteater – solo koncert
Her spiller jeg, på egen hånd, opvarmning for de gode gutter i Mount Rushmore Safari.
læs mere

30. august – Bjergtrolden, Roskilde – duo koncert
Koncert til deres sangskriverfestival, hvor jeg spiller i selskab med min strålende trommeslager, Magnus Hylander Friis.
læs mere (fri entré)

31. august – Images Festival, MellemRummet, København – band koncert
Koncert med fuldt band og elektricitet, flankeret af Jesper Thorn (bas), Magnus Hylander Friis (trommer) og Søren Gemmer (keys).
læs mere (fri entré)

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Image | Posted on by | Leave a comment

Ny næsten-færdigskrevet sang

Her til morgen – engang i 60’erne – fattede jeg (sammen med dagens allerførste kop kaffe) min rejseguitar og optog et lille nummer i min stue.

Det er den nyeste tekst, jeg har skrevet. Den har endnu ingen titel, men jeg kan afsløre så meget, at den handler om en dansk sangskriver. Og altså ikke mig selv, sagde hunden.

Lyt, læs, se – HER:

det blæser i en højtaler
øret mod konkylien
vi venter på et svar
men der sker ingenting, det blæser bare

vi skulle til månen i sort og hvid
før verden kom i farver
og de kunne spore små tegn på liv
i den streg der var din mund under dit kantede hår

jeg har set dig før
jeg har set dig før

for du var filmen jeg så i nat
håbløst himmelhøj og grundigt efterladt
under buskenes dumme skud
har de røde øjne vendt det hvide ud

kom til dig selv
kom til dig selv
kom til dig selv 
(vil du venligst blive dig selv nu)

men drømmene kom tilbage
i pomp og pragt og dansesko
der lå du som et besvimet flag
spejdersnus, næsegrus

jeg har set dig før
jeg har set dig før

for du var filmen jeg så i nat
håbløst himmelhøj og hjælpeløst forladt
det blæser i en højtaler
og jeg kan kalde, men der kommer intet svar
du var filmen jeg så i nat

så, kom til dig selv
kom til dig selv
kom til dig selv

kom til dig selv
kom til dig selv
kom til dig selv
(vil du venligst blive dig selv nu)

Posted in Uncategorized | Leave a comment

En kort YouTube-opsamling

For overblikkets skyld (og – naturligvis – en undskyldning for lige at poste sagerne en gang mere) er her en lille opsamling af de, af mine nye sager, der kan ses med levende billeder:

…og som et lille bootleg-bonustrack, en optagelse fra en halv-unplugged cafékoncert i Roskilde, som var en af de første gigs jeg spillede med mit band:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jeg siger det også lige her…

Er der nogen derude, der kan noget med levende billeder? Nogen, der kunne have lyst til at give et bud på en video til ‘Dags dato’?

(Jeg bør nok for en god ordens skyld nævne at det er et no-budget foretagende, det skal være fordi, du kunne synes det var spændende/sjovt/udfordrende/du-navngiver-det!)

Giv lyd, hvis det har interesse!

Posted in Uncategorized | Leave a comment

‘Dags dato’, live, akustisk …næsten

Sidste sommer spillede mit band og jeg er par sange i Black Tornados B-studie. Sådan lød ‘Dags dato’ den dag:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jeg vågnede op med nedenstående sang på hjernen i morges. Et kort øjeblik troede jeg lige, jeg havde skrevet en fin, ny melodi i søvne. Så fik jeg hjernen på ret køl. Ikke desto mindre en fin måde at vågne på.

Husk i øvrigt lige, at jeg imorgen spiller en stribe sange, som jeg føler mig ganske sikker på rent faktisk selv at have skrevet. Det sker til Badestuen Festival i Roskilde.

Posted in Uncategorized | Leave a comment